Sundhed

Follow the latest on brain science with me on:

The Nutrition Doctor: Change Your Brain, Change Your Body here!

Der er gået en del tid siden, jeg sidst har skrevet her på bloggen. Det skyldes simpelthen, at jeg har haft en del projekter, der har snuppet mit fokus. Bloggen bliver aktiv igen efter sommerferien, men jeg er lige igang med at få en hjemmeside op at stå - og når man ikke er “born to do it”: the IT-thing that is… ja, så tager det lidt tid.

Den nye hjemmeside kommer til at ligge på adressen: www.EatingLiving.com.

Mange tak for jeres inspirerende feedbacks - vi snakkes ved efter sommerferien!

//Christina

Nu opfordrede jeg i mit sidste indlæg til at udskifte mælken med mandelmælk, hvorfor jeg lige vil bringe en opskrift på, hvordan man selv kan lave frisk, silkeblød nøddemælk.

Du skal bruge:

En blender/foodprocessor

Et målebæger

Ingredienser:

2 spsk. mandel- eller cashewsmør (fås i helsekost eller på nettet)

4 dl vand

2 medjol dadler/1 spsk honning

knivspids salt + vanilje

Sådan gør du:

Hæld alle ingredienserne i din blender/foodprocessor og blend ca. 2 min

Hæld din skummende, hvide nøddemælk i glas evt. m. isterninger.

Twist: 

- Tilsæt 1 banan (evt. skåret i skiver og frosset) og en håndfuld frosne jordbær i blenderen for en super sund og velsmagende “milkshake”….mhhh!!

- Tilsæt 2 spsk. kakao og en ekstra spsk. honning for at få en lækker chokolademælk

Servér!

Frisk, sød og mættende! SÅ lækkert:)

Frisk, iskold mælk….eller… sagt på en lidt mindre flatterende måde: Skulle det være et dejligt glas dræbte bakterier?

Ja tak …. uhmmm guf!!! Eller ….?

- Og nu tilmed med fødevareprisstigning! Aldrig har et glas findelte fedtpartikler med betændelsesmaterie været så dyrt!

Hvad består mælk egentligt af?

Mættet fedt og døde bakterier fra køer med yverbetændelse.

Punktum.

Nej, altså mælk er jo sundt! Det giver stærke knogler, styrker tænderne, og der er da også noget om, at det ligefrem slanker….?

Lad mig fortælle dig en hemmelighed…. shhh…

Det hedder smart markedsføring.Sponsorering af forskningsprojekter. Ja, moralsk anstændighed er til salg for mammon. Surprise, surprise.

Det er klamt. Det er meget klamt. Kun overgået af det iskolde glas bakterier du drikker hver morgen.

Lad os aflive de sundhedsmæssige myter ved mælk….

Forekomsten af knogleskørhed i de dele af verden, hvor mejeriprodukter stort set har været ikke-eksisterende er tilsvarende minimal. 

Hvordan ser det ud med antallet af knogleskørhedsramte herhjemme i den vestlige verden, hvor mejeriprodukter udgør den største kilde til vor calciumindtag? Faktisk er det lige før, vi kan tale om en epidemi.

På grundlag af ovennævnte indiskutable fakta er det jo grotesk, at mælk har opnået en nærmest gudestatus, hvad angår sundhedsmæssige fordele. Der er INTET videnskabeligt belæg for sammenhængen mellem mælk og stærke knogler.

Hvad med mælks slankende effekt?

Forskningsprojekter kan indrettes og udføres således, at man får de resultater, man ønsker. Det er rigtigt, at det omhandlede forskningsprojekt tilsyneladende tyder på, at der er visse endnu udefinérbare substanser i mejeriprodukter, der synes at virke slankende. Men det betyder næppe, at det i praksis viser sig, at du kan spise løs af fransk brie og bestille ekstra ost på din pizza uden at mærke det på dine skinny jeans…. åhhh… ak og ve og klage… de ubarmhjertige “skinny jeans”. Nå, det var et sidespor… tilbage til emnet.

Lad os igen vende blikket mod de asiatiske samfund. Overvægt er ikke just det første, der springer i øjnene, når man besøger de små, spinkle thailændere som robust dansker.

Get the point?

Til gengæld kan vi konstatere, at antallet af overvægtige samt udviklingen af livsstilssygdomme i Asien er vokset eksplosivt de sidste år samtidig med, at den vestlige madkultur har haft sit indtog i denne del af verden. Alene mejerieksporten til Asien er steget markant i flg. tal fra. Mejeriforeningen.

Og nu koster glasset med døde bakterier frisk fra køl altså ca. 1 kr. mere!

God appetit!

Jeg tror personligt, jeg går over til mandelmælk istedet…. det smager altså også bedre

- og så er det sagt!

Endnu en grå morgen. Det er mørkt, når du står op, og når du kommer hjem. Du har igen trykket een gang for meget på snooze funktionen. Du kommer forsent igen. Vandet i bruseren er iskoldt. Der er sprunget et vandrør - selvfølgelig er der dét; det er også mandag morgen. Mælken er sur. Du prøver at spise et par skefulde corn flakes med vand på. Du spilder kaffe på skjorten. Og dagen er kun lige startet. SUK. Dette tegner til at blive en laaang dag.

Kender du det?

Omstændighederne burde være anderledes. Det er ikke rimeligt. Du fortjener bedre. Hvorfor skal det altid gå ud over dig.

Lad mig fortælle dig en hemmelighed….shhhh…kom tættere på:

Du får ikke hvad du fortjener, men hvad du arbejder for.

Det er ikke så meget evne, talent eller viljestyrke, der adskiller taberne fra vinderne men derimod attituden.

Din attitude er altafgørende for succes

Energi avler energi. Du får hvad du fokuserer på. Dér hvor dit fokus er, flyder din energi hen. Derfor er det crucial, at din målsætning er positiv. Hjernen kan ikke håndtere negative mål såsom “jeg vil ikke falde” etc. Din hjerne opfatter målet som “at falde”, hvorfor det givetvis også skal gå galt. Istedet skal du vælge at fokusere på dét, du egentlig gerne vil opnå som - i eksemplet - “jeg holder balancen, jeg står stabilt fast” etc. Banalt - ja, uden tvivl, men det virker! Og det er hele hemmeligheden bag tiltrækningskraft - uanset hvad man ønsker at tiltrække - fokusér på det! Koncentrer dig om at “fake” det til du “maker” det! Er du glad og positiv, smiler mennesker tilbage til dig - og omvendt! Du kan selv bestemme, hvordan din verden skal se ud ved at vælge, hvad du vil fokusere på!

“Fejl” fører dig blot tættere på målet …

Ser du dine “fejl” som en læreproces på vej til målet, eller afholder du dig fra at forsøge igen grundet frygt for fiasko?

Selvom du har prøvet 101 gange og ikke fået lige netop dét ud af det, som du ønsker, har du ikke fejlet - du har bare fundet 101 måder, der ikke fører til dit mål - med andre ord er du 101 forsøg tættere på målet.

Der er intet, der er umuligt

Fjern “kan ikke” fra dit ordforråd. Det passer simpelthen ikke. Du vildleder digselv. Vær hellere ærlig over for dig selv og sig: “Jeg har ikke lyst” eller ganske enkelt: “Jeg vil ikke ofre dét, der skal til på nuværende tidspunkt i mit liv”. Det er fair nok. Men und dig selv at være 100 % ærlig. Så ved du også, at dér hvor du er lige nu skyldes valg - dine valg. Du har truffet dem, og du kan træffe nye, der ændrer dit liv fra imorgen.

Det perfekte er kun en undskylning 

Det er irriterende at høre ja. Men faktisk også utroligt befriende og styrkende. Kun du er ansvarlig for din situation, og du behøver altså ikke længere vente på de perfekte omstændigheder. De findes ikke. Idag er ligeså god som imorgen til at ændre noget og træffe en beslutning.

Nu tænker du måske: “Hvad ved hun om det. Mit liv har indeholdt adskillige prøvelser”. Det er jeg sikker på det har. Psykologer vurderer, at 85% af alle moderne familier idag falder under kategorien “dysfunktionelle”. Enten er man skilsmissebarn, har oplevet svigt, fysisk eller psykisk misbrug o.s.v. Vi har alle fået vores udfordringer i livet. Og hvad så? Hvad vil du gøre ved det? Det er spørgsmålet, der vil definere resten af dit liv. Du kan gemme dig bag alle de undskylninger du vil, men summa summarum vil det kun fastholde dig i din ulykke. Ja, du kan få lidt medlidenhed, men det er også del hele. Har du virkelig lyst til at sidde som 80-årig og tænke tilbage på dit liv og sige: “Jamen det var jo også fordi jeg fik astma, at jeg ikke kunne …” “Og det regnede også så frygtelig meget dengang i 2007….” “Og så blev skattestoppet jo heller ikke til så meget, så jeg havde faktisk ikke råd alligevel….” og blablabla.

It’s all in your mind 

Tror du stadig ikke på, at der ikke findes begrænsninger? Du har måske astma og kan derfor ikke motionere. Ergo rationaliserer du, at du altså ikke kan tabe dig. Har du nogensinde set Handicap OL? Der kan man tale om at overvinde skæbnen; at stå på ski uden ben kan vist ikke blivet meget mere selvmodsigende. Men de gør det.

Hjernen er din stærkeste “muskel”. Brug det til din fordel og gør den til din medspiller.

Gør du det? Tør du?

Det er op til dig. Hvad vil DU have ud af livet. Du bestemmer.

Held og lykke. Men du behøver det ikke. Det er et valg.

Du skal spise mindst 600 gram frugt og grønt dagligt.

Du skal motionere mindst 1 time dagligt.

Du skal  drikke ca. et par liter vand dagligt.

Du skal spare på smør, sukker, salt, alkohol……….etc….etc….etc!

GAB! Hvad hører du, når alle disse velmenende råd rammer dig? Blablabla! Højst sandsynligt.

Og hvordan kan man også tage det seriøst, når mange af disse selvbestaltede eksperter selv ser usunde ud?

Det virker ikke særlig motiverende. Reklamefolk ved det: image er alt. Der findes ingen bedre og mere effektiv måde at blive inspireret og motiveret på end ved at se en person, der i praksis lever det liv, man ønsker.

Walk the talk

Ønsker du at ændre adfærd - vil du holde op med at ryge, løbe et marathon, tabe et par kilo, øge din muskelmasse - så find en person, der har gjort det. Undersøg hvordan vedkommende er kommet derhen - hvilken ernæring, hvilke træningsmetoder etc. Viden ændrer sig konstant, og eksperter vil ofte modsige sig selv. Mange af dem efterlever da heller ikke selv deres egne råd. Derfor er det bedste råd at finde een, der efterlever livsstilen i praksis. Resultater taler trods alt for sig selv. 

Vær et eksempel

Børn er et glimrende eksempel på hvor let påvirkelig mennesker er af rollemodeller. Det er derfor super vigtigt at sørge for at give dine børn nogle gode rollemodeller. Og det gør du bl.a. ved at være et godt eksempel. Smider du børnene udenfor for at lege, mens du selv sidder inde og ser tv? Det er i sig selv en meningsforstyrrende handling for et barn. For hvis det er så sundt og godt at bevæge sig, hvorfor ser de så aldrig deres forældre udenfor? - Og hvorfor er det kun børnene, der skal nøjes med 5 kr. til slik, når forældrene tømmer slikskålen hver aften?

Sæt et eksempel og præg den næste generation!

Efter intensiv sundhedsformidling ofte i form af envejskommunikation via kampagner etc. er vi i krise - både sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske problemer hober sig op. Livsstilsrelaterede sygdomme rammer bredere end nogensinde, og ses nu tillige hos børn. De er ikke engang nået til matematiske andengradsligninger, før de bombarderes med ernæringsviden og forventes at have styr på kalorietælling, vægttabeller, fedtprocenter, omregning fra kalorier til kilojoule evt. suppleret med lidt viden omkring proteiners favorable termogenetiske effekt under den biologiske omsætning. Sommerferien er for stadig flere børn udskiftet med et ophold i en slankelejr eller med et livsstilsomlægningskursus, som det så pædagogisk korrekt kaldes. For noget må der gøres: kurven skal knækkes! Det er så her den eksterne tvang via økonomiske styringsmidler kommer ind i billedet. Vi skal betale ekstra for “usunde” fødevarer og de sunde skal momsfritages. Jeg modtog en mail fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber, som netop har udarbejdet en rapport om økonomiske styringsmidler i ernæringspolitikken, hvori de skriver:

 “… Derfor er det nødvendigt at overveje nye virkemidler for at imødegå dette voksende problem. I arbejdet er der lagt vægt på at sammenstille den nyeste viden og forskning inden for ernæring og forbrugeradfærd med viden om effekten af økonomiske virkemidler på området. Netop denne kombination har ofte været forsømt i den danske debat om f.eks. momsfritagelse for frugt og grønt og afgifter på usunde fødevarer.”

Jeg er spændt på, hvordan man har tænkt at indføre dette i praksis. For hvad der er sundt for den ene er ikke nødvendigvis sundt for den anden. Og vi ved jo af erfaring, at det eneste konstante er forandring: vores viden ændrer sig konstant. For 10 år siden var det en dødssynd at spise flere end 3 æg om ugen grundet kolesterolindholdet. I dag ved vi, at kolesterolindholdet i fødevarer ikke har nogen indflydelse på kolesteroltallet - bortset fra i de tilfælde, hvor der er tale om genetisk betinget forhøjet kolesterol. Den seneste forskning har udråbt transfedtsyrerne til den mest indflydelsesrige faktor, hvad dét angår.  

 Sammenligner vi pt. mange af priserne på de fødevarer, som generelt opfattes som ”lødige” eksempelvis frugt, grønt og fisk, er disse trods alt stadig langt billigere end slik og chokolade. Jeg tvivler stærkt på, at man vil komme det voksende fedmeproblem til livs via denne taktik. Men på den anden side bør der naturligvis være en sammenhæng mellem, hvad vi prædiker (de 8 kostråd) og dermed ønsker, at folk skal efterleve og indarbejde i deres hverdag, samt hvordan verden er skruet sammen med moms og andre afgifter.  

Hvad mener du? Er eksterne økonomiske styringsmidler vejen frem til en permanent adfærdsændring? Groft sagt: ville du spise flere gulerødder og æbler, hvis de var gratis og aldrig røre de dyre kager?

Du kan læse mere om de 8 kostråd her:

http://www.sundhedsborsen.dk/info/Kost+og+ernaering/Kost+og++ernaering/Mad+og+ernaering/118.html

Hvad er BMI?
BMI er en måleenhed, der beskriver folks højde i forhold til deres vægt og beregnes ved: (vægt i kg) / (højde i meter x højde i meter). Befinder du dig mellem 18,5 - 25 skulle du således falde under termen normalvægtig. Problemet med denne definition er bare, at den ikke tager højde nok for individuelle bygningsforskelle. Du kan altså sagtens have et BMI på f.eks. 20 og faktisk være undervægtig - specielt som aktiv idrætsudøver vil du sagtens kunne have en BMI liggende indefor normalområdet, men en fedtprocent der er ekstrem lav. Dette kan bevirke at en række kropsfunktioner ikke varetages optimalt grundet hormonelle forstyrrelser som følge af lav kropsfedtprocent. Dermed er du faktisk undervægtig, selvom dit BMI ikke afslører dette!

Hvad kan BMI bruges til?
BMI er primært brugbart i forbindelse med statistiske udregninger på befolkningsgrupper. Dette fordi man hermed opnår et gennemsnit, og det enkelte individs variation hvad angår kropsbygning udlignes i massen. Måleenheden BMI er oprindeligt udviklet af forsikringsselskaber for dermed at vurdere øget risiko for sundhedsmæssige komplikationer i en befolkningsgruppe.

Hvordan finder jeg ud af om jeg er over- eller undervægtig?
For de fleste mennesker vil spejlet kunne give dig et temmelig godt svar på spørgsmålet. Ønsker du en mere præcis måling af, hvor du befinder dig henne, er en fedtprocentsmåling det bedste redskab. De fleste fitnesscentre tilbyder denne service i form af en bioimpedansmåling.

Hvordan virker fedtprocentmåling?

Den hyppigst anvendte metode er bioimpedans. Metoden fungerer ved at sende en meget lav elektrisk strøm gennem din krop - normelt sker dette ved, at du har fødderne placeret på en vægt udstyret med sensorer. De elektriske impulser bevæger sig hurtigt gennem fedtfrimasse. Dette skyldes, at den fedtfrimasse har et højt vandindhold, og vand er en god leder for elektricitet. Omvendt bevæger de elektriske impulser sig langsomt gennem fedtmasse, da vandindholdet er lavt og dermed en dårlig leder for elektricitet. Selvom bioimpedans ikke er 100 % præcis, giver den dog en ganske god indikation af, om du bør tabe nogle kilo eller øge din fedtprocent.

Hvad skal min fedtprocent være?

Mænd kan tåle at have en lavere fedtprocent end kvinder. Eliteidrætsudøvere har ofte en meget lav kropsprocent - det har dog vist sig at udholdenhed ikke øges grundet en ekstrem lav kropsprocent - snarere tværtimod. I følge Sportsmedicine bør mænd som udganspunkt stræbe efter en fedtprocent der holder sig indenfor 8 - 25 %, og kvinder bør holde sig i området 14 - 32 %.

Er lav fedtprocent sundt?

Grunden til at det ikke kan anbefales at gå længere ned i fedtprocent er, at kroppen dermed ikke kan varetage en række essentielle opgaver - bl.a. hormonbalancen forrykkes, når din krops fedtprocent bliver for lav. Specielt for kvinder kan det have alvorlige og uoprettelige konsekvenser, da deres menstruation ofte ophører, og det kan blive svært at blive gravid på et senere tidspunkt.

Find mere info om BMI og vægt på:
 http://www.sundhedsborsen.dk/info/Kost+o…

Kilder: Sportsmedicine, Human Nutrition (Powers & Geissler)

Oplever du nogle gange, at du lige har fyldt grønt og frugtskuffen i køleskabet, men allerede efter et par dage er det meste halvråddent? Løsningen er simpel: Frugt og grønt skal ikke opbevares sammen, hvis du vil sikre længst mulig holdbarhed.

Dette skyldes, at især frugt såsom æbler, tomater, pærer, blommer og ferskner afgiver en luftart kaldet ethylen.  Frigivelsen af ethylen har betydning for modningsprocessen.  Derfor bør frugt ikke opbevares sammen med grønt - særlig følsom for ethylen er salat, krydderurter, agurk, gulerødder, kåltyper og porrer.

Du kan udnytte denne viden, såfremt du f.eks. har en umoden og hård avocado - så læg den blot sammen med et æble. Æblet udskiller ethylen som fungerer som en katalysator for avocadoens modningsproces.

Ja, der er virkelig “kemi i alt”, som min gamle kemilærer yndede at sige.

Læs mere om fødevarer, tilberedning og opbevaring:

http://www.sundhedsborsen.dk/info/Tema-og-Aktuelt/TemaArkiv/Mad:+tilberedning,+opbevaring+og+god+hygiene/546.html

Det er uklart præcis hvilke faktorer i kosten, der bidrager til stærke knogler. Hidtil har man fokuseret på kalkindholdet, men de fleste undersøgelser pt. har ikke vist entydig sammenhæng mellem kalkindtag og mineraldensiteten i knoglerne. Det kan meget vel vise sig, at rådet om at drikke mælk for at styrke knoglerne er en myte.

Ny undersøgelse offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition konkluderer, at n-3 fedtsyreindholdet i blodet har en gunstig effekt på knoglernes mineralindhold. N-3 fedtsyrer fås fra fed fisk. Omvendt viser forskningsresultaterne, at blodets indhold af mættet og monoumættet fedt medførte en relativ lav mineraldensitet i knoglerne og således øget risiko for knogleskørhed.

Summa Summarum: Spis masser af sardiner og anden fed fisk (jo længere nede de er i fødekædehierarkiet desto bedre, dermed mindsker du dit indtag af tungmetaller, der akkumuleres op i de højere trin). Skær ned på mættet fedt fra mejeriprodukter, hakket kød, leverpostej etc. og udskift oliven olien med koldpresset hørfrøolie til salaten.

Du kan læse hele undersøgelsen her:

 http://www.ajcn.org/cgi/content/full/85/3/647

Er du sulten? Hvad med super lækker stegt hellefisk med sødmefyldte tomater - fuld af gavnlige fedtsyrer og kræfthæmmende lycopen: http://www.sundhedsborsen.dk/info/Sunde+opskrifter/Opskrifter/Arkiv%2C+hovedretter/325.html